Geneva International Motor Show

2017

Fremtidens mobilitet – Goodyears Eagle 360 Urban

Goodyear præsenterede sit Eagle 360 Urban-konceptdæk på Geneva International Motor Show 2017. Designet, der bygger på det koncept, som sidste år blev afsløret med Eagle-360, tilføjer kunstig intelligens, en bionisk overflade samt en "forvandlingsparat" slidbane til materialeblandingen. Når disse funktioner integreres, bliver dækket i stand til at registrere vej- og vejrforhold, fastlægge den mest passende måde at agere på samt – om nødvendigt – transformere sig til den mest optimale slidbane. Ved hjælp af de indsamlede data er dækket i stand til at transformere sin slidbane ved at tilføje ‘små fordybninger’ til vådt føre eller ved at 'glatte' slidbanen ud, når føret er tørt.

Med denne seneste produktlancering har Goodyear løftet sløret for sin langsigtede vision for fremtidens smarte, "opkoblede" dæk, og virksomheden har flyttet grænserne og er dermed i gang med at foregribe og adressere de behov og udfordringer, som den fjernere fremtids mobile økosystem stiller.

 

 

2016

Goodyear løfter sløret for Eagle-360 - et visionært dækkoncept for fremtidens selvkørende biler.

Unikt kugleformet konceptdæk sætter fokus på ultimativ manøvredygtighed, sikkerhed og internetopkobling.

Efter 117 års dækproduktion præsenterede Goodyear i dag en vision for et fremtidigt dæk, der ser markant anderledes ud end de dæk vi kender i dag i dag – det er kugleformet.

På messen International Motor Show i Genève løftede Goodyear sløret for virksomhedens nyeste konceptdæk, Eagle-360. Det kugleformede 3D-printede dæk sætter fokus på Goodyears vision for fremtiden og præsenterer en inspirerende og langsigtet løsning for en fremtid, hvor selvkørende biler forventes at være mere almindelige.

Ifølge en nyere undersøgelse fra Navigant Research forventes det, at der årligt omkring år 2035  vil blive solgt 85 millioner biler, som er i stand til at være selvkørende. Ifølge undersøgelsen fra J.D. Power; 2015 U.S. Tech Choice Study, er det vigtigste for forbrugerne, at sikkerheden garanteres gennem teknologi i de selvkørende biler.

”Efterhånden som bilistens interaktion med og styring af selvkørende biler reduceres, vil dækkene spille en stadig større rolle som den primære kontakt med vejen,” siger Joseph Zekoski, Goodyears senior vice president og chief technical officer. ”Goodyears dæk spiller en dobbelt rolle i fremtiden som både kreative platforme, der skal flytte grænserne for konventionel tænkning og som testbænk for den næste generation af teknologier.”