Med Goodyears konceptdæk udvides fantasien, og der rykkes ved debatten om fremtidens mobilitetsudfordringer, og hvilke dæk og tilknyttede teknologier, der skal til for at tackle dem.
Hvor der er tale om rent konceptuelle design, henter nogle af teknologierne i disse dæk – fx ikke-pneumatiske strukturer eller intelligente dækegenskaber – inspiration fra eksisterende produkter eller løbende forsknings- og udviklingsprojekter i virksomheden. Andre aspekter af koncepterne og tankegangen bag kommer muligvis til at udgøre grundlaget for fremtidens mobilitetsløsninger.
Goodyear AERO-konceptet er et to-i-et-dækdesign, som er udviklet til fremtidens selvkørende, flyvende biler.
Med mobilitetsvirksomheder, som skuer opad i deres søgen efter svar på udfordringer inden for bytransport og -trafik, førte vores arbejde med avancerede dæksystemdesigns og -materialer til, at vi forestillede os et multimodalt hjul, der både kunne fungere som et almindeligt dæk til kørsel på vejen og en "propel", som gør det muligt at flyve gennem luften.
Med kompatible køretøjer giver AERO fremtidige pendlere friheden til at bevæge sig problemfrit fra vejen og op i luften.
Golden Sahara II er en specialfremstillet bil fra 1950'erne og 60'erne, som var et af de første koncepter inden for selvkørende køretøjer.
Goodyear udviklede revolutionerende dæk fremstillet af neothane specielt med henblik på Golden Sahara II. Hjulene blev fremstillet med "glashjulkapsler", der kunne lyse, og som fungerede som blinklys, og selve dækkene blev udviklet af Goodyear til at indeholde integreret belysning – så de kunne lyse op.
Dette indgik i et større eksperiment, hvor Goodyear undersøgte muligheden for halvgennemsigtige dæk, som kunne være med til at forbedre synlighed under dårlige vejrforhold eller være forbundet til bremselyset.
For at generere mobile løsninger, der involverer dæk – og mere til – arbejder vi aktivt med hovedaktører for at forstå de tendenser, der har indflydelse på det nye mobilitetsøkosystem. Vores arbejde i forbindelse med selvkørende køretøjsprojekter, som fx Olli, er en milepæl på vores rejse mod fremtidens mobile løsninger. Få mere at vide om Local Motors og Olli ved at besøge deres hjemmeside.
SuperSport-sortimentet leverer ydeevne til de bilister, som vil have mest muligt ud af deres køreoplevelse.
Disse dæk, som ikke kun får dig hurtigere rundt på banen, leverer den ubestridte glæde ved køreoplevelsen, både på banen og på vejen.