Denmark DA
Skift land

Sådan produceres dæk

Gummikompound

I et lastbildæks gummikompound bruges der en række ingredienser. Sammensætningen af disse ingredienser, som består af flere typer gummi, fillere og andre ingredienser, afhænger af, hvad dækket skal kunne yde. Disse ingredienser blandes i store maskiner, som kaldes Banbury-blandemaskiner, hvorefter de bliver til en sort, gummiagtig blanding, der sendes videre til valsning.

Valse

Når gummiet er kølet af, sendes det til en særlig valse, hvor det skæres ud i de baner, som udgør selve grundstrukturen i dækket. På valsestadiet forberedes andre af dækkets bestanddele, hvoraf visse belægges med en anden type gummi.

Opbygning

Selve dækket konstrueres indefra og ud. Tekstilelementerne, stålbælterne, vulsterne, trådene, slidbanerne og andre komponenter placeres i en dækproduktionsmaskine, som sikrer, at hver del er placeret korrekt. Resultatet er noget, der ligner det færdige produkt, og som kaldes et grønt dæk.

Vulkanisering

Det grønne dæk ( dæk der endnu ikke er vulkaniseret) vulkaniseres i varme støbeforme i en hærdningspresse. Derved komprimeres alle delene af dækket, og det får sin endelige form, herunder slidbanemønster og producentens dæksidemærkninger.

Inspektion

Inden et dæk kan betragtes som værende salgsklart, skal det undersøges nøje. Dette gøres visuelt af uddannede teknikere og ved hjælp af udstyr, der er udviklet til at opfange selv den mindste fejl eller skavank. Der udvælges en række dæk fra sortimentet til røntgengennemlysning med henblik på at finde potentielle indvendige svagheder eller fejl. Vores kontrolteknikere vælger også tilfældige dæk fra produktionslinjen og skærer dem op for omhyggeligt at undersøge hver eneste detalje af deres konstruktion og sikre, at de opfylder Goodyears standarder.

Delene i et dæk

Kanttrådssamlepunkter: Gummifyldere i kanttråden og den nederste del af siden, der giver en progressiv overgang fra det stive kanttrådsområde til den fleksible side.

Kanttrådssamling: Stålkanttrådssamlingen sikrer, at dækket sidder godt på fælgen og bliver, hvor det er.

Bælte: Flere stållag med lav vinkel gør dækket solidt, stabiliserer tråden og forhindrer revner i karkassen.

Karkasse eller chassis: Hoveddelen af dækket, der består af kanttråde, sider og slidbanesamlingen.

Chafer: Et lag af hård gummi, som modstår fælgflangens erosion af kanttrådsområdet.

Chipper: Et lag af stålkabler over den radiale tråd vender opad, hvilket forstærker og stabiliserer overgangszonen mellem kanttråde og sidevæg.

Blanding: En blanding af gummi, olier og andre materialer, der (typisk) udgør tråden.

Flap: Et gummibånd mellem slangen og fælgen. Den beskytter slangen mod slid og forhindrer, at fælgen beskadiger slangen.

Dæktryk: Det anbefalede dækstryk, når det er koldt. Det angives typisk i kPa (kilo Pascal, 100 kPa = 1bar), psi (pound per square inch, pund pr. kvadrattomme) eller bar (1 bar = atmosfærisk tryk, som er på ca. 14,5 psi afhængigt af højden over havoverfladen).

Innerliner: Et gummilag i slangeløse dæk, som er specielt sammensat for at forhindre, at luften siver ud.

Belastningsindeks: Den maksimale belastning, som et dæk må udsættes for.

Radial: Hoveddelens tråd er anbragt direkte på dækket fra kanttråd til kanttråd. Desuden har radialdæk bæltelag, der omgiver hele dækket under kanttråden. De består af radiale bæltelag og stabiliserer slidbaneområdet.

Tråd: Den radiale (900) tråd fordeler al belastning, opbremsning og styring mellem hjulet og vejen og modstår de pludselige belastninger på dækket ved drift.

Nyt mønster: Skæring af slidte mønstre til en dybere designdybde med loddekolbe, hvilket forlænger dækkets holdbarhed.

Regummiering: Udskiftningen af en slidt slidbane med en ny, hvilket forlænger holdbarheden for lastbilens karkasse.

Rullemodstand: Rullemodstand er præcis, hvad navnet antyder. Jo lavere rullemodstanden er, jo mindre kræves der for at flytte dækket. Dette skyldes flere faktorer, deriblandt sammensætningen og konstruktionen af dækket. Det har direkte med brændstoføkonomien at gøre.

Fælg: Et andet ord for hjulet, som typisk bruges i dækbranchen. Det er også den del af hjulet, som dækket sidder på.

Siden af dækket: Den del af dækket, der beskytter tråden og modstår trykpåvirkning og slid.

Hastighedsindeks: Den maksimale hastighed, som et dæk må køre med.

Slidbane: Dækkets ydre lag, som berører vejen, giver primært vejgreb og beskytter karkassen på undersiden.

Slidbanemønster: Mønstrenes design, der giver maksimalt vejgreb og fjerner mest muligt vand

Slange: Et separat luftkammer, sammensat med det formål at forhindre tab af luft, indsat i dæk med slanger.

Slangeløse: Et dæk, der ikke kræver slange.