Denmark DA
Skift land

ČSAD vælger Goodyear KMAX og FUELMAX takket være fremragende testresultater

Takket være intern evaluering, der viser, at Goodyear KMAX-dæk giver højt kilometertal, har det tjekkiske firma ČSAD Frýdek-Místek a.s. monteret dette dæk på alle deres regionale lastbiler og bruger FUELMAX-dæk på andre køretøjer, hvilket forbedrer deres brændstofforbrug. ČSAD driver international og indenlandsk fragttransport og er specialiseret i transport af farligt gods (ADR), herunder trykgas og flydende gas.

Sammen med Goodyear Innovation Center i Luxembourg testede ČSAD de seneste Goodyear KMAX-dæk i 2012 og 2013 på tankbiler fra industrigasvirksomhederne Linde og Messer. Baseret på de succesfulde resultater af denne fælles testning har ČSAD nu monteret KMAX S- og D-dæk på alle sine køretøjer til regional drift, og firmaet erklærer, at de herigennem opnår optimerede omkostninger pr. kilometer pga. det høje kilometertal. Den nye FUELMAX-serie har også holdt sit løfte – især hvad angår lavt brændstofforbrug. I henhold til intern evaluering af ČSAD-køretøjer med FUELMAX-dæk, der tidligere i gennemsnit brugte 28 til 30 l/100 km, er brændstofforbruget forbedret med omkring 0,2 til 0,3 l/100 km efter montering af de nye dæk.

"Vi er meget imponerede over ydelsen af de nye Goodyear KMAX- og FUELMAX-dæk", siger Jiří Javúrek, flådedirektør hos ČSAD Frýdek Místek a.s. "Vi opnår et langt bedre kilometertal ved vores regionale drift end med de tidligere dæk, og vi monterer nu KMAX på alle vores køretøjer i denne sektor. Forbedringen i brændstofforbrug, som vi opnår takket være FUELMAX-dækkene, er også yderst imponerende, og vi monterer også disse på andre køretøjer i vores flåde".

Test af KMAX-dæk sammen med Goodyear Innovation Center i Luxembourg i 2012 og 2013 involverede 25 Volvo FH13 460-lastbiler med forskellige tanktrailere, der kører med trykgas og flydende gas i både ind- og udland. Testene viste, at dæklevetiden var yderst imponerende: KMAX S-fordækkene kørte mere end 140.000 kilometer, og KMAX D-dækkene på trækakslen kørte 200.000 kilometer.

Udover tankbiler til industrigas driver virksomheden også passagertransport, herunder bykørsel, nærtrafik og international turistkørsel. Servicering af Irisbus-Iveco, Kögel, SOR og SAF er en anden del af driften. ČSAD Frýdek-Místek a.s. har 130 lastbiler og 104 busser, men 3ČSAD-gruppen som helhed råder over flere end 170 lastbiler og 330 køretøjer til offentlig transport. I forbindelse med lastbilflåden køres der i gennemsnit ca. 400 kilometer om dagen, hvilket involverer to laststeder og otte leveringssteder. Omkring 90 % af dækkene i gruppen er Goodyear eller Goodyear-ejede mærker, og siden 2002 har virksomheden haft et kontraktpartnerskab med Goodyear TruckForce-netværket.