Kontrol af slidbanen
Tjek dækket med jævne mellemrum for at finde ud af, om det skal skiftes. Alle dæk til passagerbiler, mindre lastbiler og andre middelstore dæk til kommercielt brug har slidbaneindikatorer støbt ind i slidbanen. Disse indikatorer findes i bunden af slidbanens riller flere stedet på dækket. Når dækket er så slidt at de bliver synlige og er i niveau med slidbanerillerne ved siden af, er det på tide at udskifte dækket. Hvis slidbanen kun slides ét eller to steder, kan det betyde at dækket ikke har det rigtige dæktryk. Læs mere herunder om de mest almindelige eksempler på ujævn slidbaneslitage og de problemer der forårsager dem.
Huller eller afskalning på slidbanen: SLIDTE DELE
Afskalning er mest almindelig på fordækkene, men det kan også forekomme på bagdækkene. Det kan være tegn på, at dine hjul ikke er afbalanceret, eller at bilens hjulophæng eller styresystem er slidt ned.
Tåhæl-slitage: FORKERT SPORING
Er der tåhæl-slitage på kanten af slidbanen, eller ser de flossede ud? Dette skyldes forkert slid mod vejen. Løsningen er en toe-in eller toe-out-sporing. Den korrekte mønsterdybde er altafgørende for at dækket præsterer, som det skal. Hvis du bemærker, at vejgrebet i vådt føre forringes eller ændrer sig, kan det skyldes at der ikke er nok slidbane tilbage på dækkene. Lige så snart mønsterdybden når ned under 1,59 mm, skal dækket udskiftes.
Slid på midten: OVEROPPUMPNING
Hvis et dæk er pumpet for kraftigt op, vil den midterste del af slidbanen bære det meste af vægten og slides meget hurtigere end ydersiden på dækket. Ujævnt slid reducerer dækkets levetid. Kontroller dæktrykket med jævne mellemrum. Ujævn dækslitage kan også skyldes forkert sporing eller mekaniske problemer.
Slid i begge sider: FOR LAVT TRYK
Hvis dit dæk ser sådant ud, har det sandsynligvis for lavt lufttryk. For lavt lufttryk reducerer slidbanens levetid fordi slidbanen slides for meget på dækkenes ydersider (eller skuldre). Det generer også overdreven megen varme som formindsker dækkets holdbarhed. Og endelig har det indflydelse på brændstoføkonomien fordi rullemodstanden øges (motoren skal arbejde hårdere hvis dækkene er bløde). Ujævn dækslitage kan også skyldes forkert sporing eller mekaniske problemer.