Dækombytning
Det grundlæggende inden for dækombytning
- Hvordan foretager jeg dækombytning?
Regelmæssig og korrekt dækombytning giver et mere ensartet slid på alle køretøjets dæk. Helårsdæk bør ombyttes i et modificeret krydsmønster hvilket betyder, at det kun er de dæk, som flyttes til drivakslen, der flyttes til den modsatte side af køretøjet. De to øvrige dæk flyttes fra drivakslen til den ikke-drivende aksel og forbliver på samme side af køretøjet. Denne fremgangsmåde til ombytning er med til at sikre et mere jævnt og ensartet slid på slidbanen på alle fire dæk. Den eneste undtagelse til dette er hvis der benyttes dæk med et retningsbestemt mønster, som eksempelvis Aquatred II eller visse af vores kvalitetsdæk fra Eagle-serien. Disse dæk skal blive siddende på samme side af køretøjet og ombyttes fremad eller tilbage. Hvis du har et køretøj med firhjulstræk, anbefaler vi at du krydser begge hjulpar til den nye akseposition. Vi anbefaler at du foretager dækombytning for hver 9.500 kilometer. Det kan være nødvendigt at ombytte dækkene på køretøjer med firhjulstræk endnu oftere, eksempelvis for hver 6.500 kilometer. Du kan få mere at vide om hvad producenten af dit køretøj anbefaler ved at læse den medfølgende håndbog. Hvis der ikke er anført nogen ombytningsperiode, bør dækkene ombyttes efter de har kørt mellem 10.000 og 13.000 kilometer. Den første ombytning er den vigtigste. Når dæk ombyttes, skal dæktrykkene justeres i henhold til anbefalingerne fra producenten af køretøjet. Ujævn dækslitage kan også skyldes forkert sporing eller mekaniske problemer. Mange Goodyear-forhandlere kan give kyndige vurderinger og råd om reparationer.