Denmark DA
Skift land

Nyheder fra Goodyear

 

På vej mod en grønnere fremtid: Goodyears forsknings- og udviklingsafdeling er med til at skabe en bæredygtig fremtid

04-03-2008Produktgruppe: Landbrug/Industri - 4x4 - Mindre lastbil - Off-road - Bil - Lastbil/Bus   Category: Arrangementer - Technology

Europa-Kommissionen har givet Goodyear en stor bevilling til forskning og udvikling. Bevillingen er en del af EU's program LIFE-Environment (LIFE06 ENV/L/000118). Goodyear arbejder i forbindelse med dette forskningsprojekt tæt sammen med to partnere: det italienske forskningsinstitut Novamont og den tyske bilproducent BMW.

Goodyear toward a greener future

Genève, Schweiz, 4. marts 2008 – Innovation, den stadige strøm af kreative nye idéer, produkter og materialer har været omdrejningspunktet for Goodyears aktiviteter i over 100 år. Et af Goodyears aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter har til formål at udvikle et dæk med ultralav rullemodstand, fremstillet af miljøvenlige materialer.

Europa-Kommissionen har givet Goodyear en stor bevilling til forskning og udvikling der er øremærket til at støtte dette initiativ. Bevillingen er en del af EU's program LIFE-Environment. Goodyear arbejder i forbindelse med dette forskningsprojekt tæt sammen med to partnere: det italienske forskningsinstitut Novamont og den tyske bilproducent BMW.

"Dette projekt er et af Goodyears initiativer til at udvikle produkter med mindsket miljøpåvirkning uden at gå på kompromis med køresikkerheden", sagde Joe Zekoski, vicepræsident for Global Product Development & Technical Center Operations hos Goodyear. "En af projektets største opgaver bliver at udvikle en ny biologisk filler som alternativ til de traditionelle fillere der i dag bruges i dækfremstilling. Den nye filler vil blive fremstillet af fornybare materialer, f.eks. majsstivelse hvilket kan have stor betydning for miljøet og nedsætte CO2-udledningen i fremstillingsprocessen", sagde Zekoski.

I anden halvdel af projektet foretages en omfattende analyse af et dæks struktur med det formål at nedsætte energitabet under kørsel. "Dette projekt kan potentielt føre til udviklingen af dæk med mindre rullemodstand, bedre holdbarhed og kortere bremselængde", sagde Zekoski.

Det italienske forskningsinstitut Novamont vil i samarbejde med Goodyear fokusere på udviklingen af en ny biologisk filler og vurdere dennes anvendelighed i dækblandinger. Novamont anses i forskningsverdenen som en pioner inden for udvikling af produkter fremstillet af fornybare materialer fra landbruget som eksempelvis majsstivelse.

I samarbejde med udviklingspartneren BMW vil Goodyear udvikle dækblandinger og teste prototyper af dæk og den optimerede dækstruktur. "BMW's ekspertise inden for samspillet mellem dæk og køretøj og de dertil knyttede krav til test og sikkerhed er en vigtig forudsætning for projektets succes", sagde Zekoski.

På billedet: Philip Owen, leder af LIFE-afdelingen, giver et informationsoplæg om LIFE+ på Green Week 2007 i Bruxelles.

Fra kulsort til majsgul

Kønrøg (et kulstofpulver fremstillet ved ufuldstændig forbrænding af olieprodukter) og silika anvendes i dag som de vigtigste forstærkende komponenter i gummiblandinger. Både produktionen af kønrøg og silika forbruger ikke-fornybare ressourcer såsom råolie og fører til udledning af CO2. Den teknologiske udvikling inden for biologiske dækmaterialer vil sandsynligvis føre til en erstatning af kønrøg og silika med en ny generation af biologiske fillere. Disse forskningsaktiviteter udføres i øjeblikket af Goodyear og forskningspartneren Novamont.

Forskningsprojektet har til formål delvist at erstatte den ikke-fornybare komponent til forstærkning af dækket med bio-polymer-fillere fremstillet af fornybare ressourcer og på samme tid opnå en betydelig reduktion (op til 30 %) i rullemodstanden hvorved CO2-udledningen og brændstofforbruget kan nedsættes.

Den delvise erstatning af silika og kønrøg som i dag bruges i dækblandingerne, med 2. generation af biologiske fillere er en lovende tilgang til nedsættelse af et dæks CO2-fodaftryk. De foreløbige resultater viser at produktionsprocessen for den nye biologiske filler har et bedre CO2-regnskab: For hvert kilo biologisk filler der produceres, spares der 0,62 kg CO2. Samlet set er nedsættelsen af CO2-udledningen for en vægtmæssig erstatning på 20 % af silika på 8,2 g/km for et dæk med 30 % lavere rullemodstand.

Mindre rullemodstand er ensbetydende med lavere brændstofforbrug

Goodyear toward a greener future

Ud over at udvikle nye materialer forsker Goodyear også i interaktionen mellem struktur og materiale samt optimeringen af designet og geometrien af slidbanemønsteret og dækkets fastgørelse. Kombinationen af forskningen i materialer og struktur er den optimale tilgang til udviklingen af et innovativt dækdesign der kan reducere rullemodstanden med 30 % eller mere.

Det ultimative mål er at udvikle et mere miljøvenligt dæk med specifikke fordele for brugeren som eksempelvis mindre brændstofforbrug, bedre holdbarhed og kortere bremselængde uden at gå på kompromis med køre- og sikkerhedsegenskaberne, som eksempelvis vejgreb i tørt og vådt føre, forebyggelse af akvaplaning og styringen.

The Financial Instrument for the Environment LIFE

Goodyear toward a greener future

LIFE (The Financial Instrument for the Environment) blev lanceret i 1992 og er en vigtig del af den europæiske miljøpolitik. Det specifikke mål for LIFE-Environment er at bidrage til udviklingen af innovative teknikker og metoder ved at medfinansiere pilotprojekter. Europa-Kommissionen udtalte at disse projekter vil kunne demonstrere nye metoder og teknikker i forbindelse med en lang række miljøproblemer i Europa.